VASK & PLEJE

Hvis du ønsker at bevare farve, stabilitet og smidighed i garnet anbefaler Rosemunde, at du vasker med omtanke og nænsomhed. Brug speciel vaskemiddel, vær omhyggelig med temperaturen og vælg det korrekte vaskeprogram. Tørretumbler bør du kun benytte til vores bomuldsprodukter.

 

BOMULD

100% Cotton/Bomuld tåler op til 40 grader i vaskemaskinen. Disse styles kan tørretumbles og stryges ved høj varme.

 

BOMULD/SILKE & SILKE

Silkeblandinger bør vaskes i hånden ved max 30 grader med special vaskemiddel, der indeholder proteiner for at bevare silkens glans og smidighed. Hvis du ønsker at slynge den våde silke i maskinen, bør du lægge den i et vaskenet for at skåne silken, da den er mere sårbar i våd tilstand. Silke/Bomuld bør lufttørre og kan tåle strygning ved lav varme.

 

ULD

Uldblandinger er sarte og delikate og bør kun vaskes i hånden ved max 30 grader. Kender du din vaskemaskine godt, kan du med forsigtighed forsøge dig med et uldprogram. Efter vask med special vaskemiddel skal du presse vandet ud af garnet ved at lægge blusen på et håndklæde og rulle det sammen til en pølse imens vandet presses fra ulden til håndklædet. Denne proces fortsættes til så meget vand som muligt er væk. Derefter skal uldblusen ligge og tørre flat. Du må ikke hænge blusen op på bøjle, da blusen kan strækkes.

 

CASHMERE

Cashmere vaskes som uld – se ovenfor. Cashmere strik vil gennem naturligt brug afgive filamenter af garnet, som kommer til udtryk som småt uld fnuller eller peeling. Da garnet er spundet sammen af lange og korte filamenter vil de korte filamenter, når garn gnider mod garn, arbejde sig ud mod overfladen af strikken. Dette ses specielt under armene og på albuer. Det er naturligt og karakteristisk for selve garnet, og kan ikke betegnes som et udtryk for en dårlig kvalitet. Peeling kan fjernes ved at bruge en wool-shaver, der barberer de små hår af. En cashmere strik skal som regel barberes ned 2 gange, før den er færdig med at afgive filamenter.