Whocopied.me

 

Hvis du ønsker at bevare farve, struktur og smidighed i dit tøj, anbefaler vi at du vasker med omtanke og nænsomhed. Brug korrekt vaskemiddel, vær omhyggelig med temperaturen og vælg det anviste vaskeprogram. Tørretumbler bør du kun benytte til vores sengetøj og håndklæder hvortil lufttørring ellers anbefales. 

 

Bomuld

Bomuld tåler skånevask ved 30 grader.  Vi anbefaler desuden at benytte vaskepose ved maskinvask. Dine bomuldsprodukter må ikke lægges i blød eller tørretumbles. 

 

Silke

Med den helt rigtige pleje af dine silke styles, mistes hverken farve eller blødhed og tøjet holder længere. Undgå at sprøjt parfume eller deodorant på silke styles, da dette giver skjolder. Ligeledes bør silke ikke udsættes for stærkt sollys i længere tid, da farven falmer.  

Når dine silke styles skal vaskes, anbefaler vi uld-, silke- eller håndvaskprogram ved max 30 grader. På den måde bliver vandet ikke bliver for varmt eller tøjet vredet for meget. Ved alternativ vask i hånden, skal vandet være koldt. Anvend altid vaskemiddel velegnet til silke for at bibeholde kvalitet og farve. Få, enkelte pletter må ikke fjernes med vand, da det også giver skjolder, så vask altid hele stylen. Vi anbefaler dertil vaskepose, da silken er sensitiv i våd tilstand og samtidig for at bevare silkens glans og smidighed. Tøjet bør derfor behandles forsigtigt og må hverken lægges i blød eller vrides.

Herefter kan du enten hænge din silke style til at lufttørre eller også kan du rulle silken i et tørt håndklæde. Ved efterfølgende strygning skal dette ske ved lav varme da silken ellers ødelægges. Som med alt andet tøj skal silke altid stryges på bagsiden, og så skal silken ikke gøres fugtig med vand forinden strygning, da dette giver skjolder. Stryg derfor stylen fugtig fra start. 

 

Uld

Uldblandinger er sarte og bør håndvaskes koldt. Kender du din vaskemaskine godt, kan du med forsigtighed forsøge dig med maskinvask på uld- eller silkeprogram ved max 30 grader med brug af vaskemiddel velegnet til uld for at bibeholde kvalitet og farve. Det betyder også at dit uldtøj ikke må lægges i blød. Brug derudover altid gerne vaskepose. Efter vask skal du presse vandet ud af garnet ved at lægge blusen på et håndklæde og rulle det sammen imens vandet presses fra ulden til håndklædet. Denne proces fortsættes til så meget vand som muligt er væk. Derefter skal uldtrøjen ligge og tørre fladt. Du må ikke hænge blusen op på bøjle, da blusen kan strækkes og ødelægges i strukturen. 

 

Kashmir

Ved at følge denne pleje- og vaskeanvisning, kan din strik både beholde sin behagelige overflade og holde i længere tid. Du vil nemlig ikke kunne undgå at din strik fnuldrer, da strik naturligt afgiver filamenter af garnet som kommer til udtryk ved småt uld-fnuller eller peeling. Dette ses specielt under armene, på undersiden af ærmet og på albuer, når garn gnider mod garn. Du kan enten fjerne fnuller med hænderne eller vælge at fjerne det med den lille kam som medfølger ved køb af en Rosemunde strik. På den måde vil din strik fnuldre mindre og mindre med tiden. Som hovedregel skal kammen benyttes 2 gange før din kashmirstrik er færdig med at afgive filamenter. 

Kashmir har derudover en helt unik selvrensende effekt, hvilket betyder at det ikke er nødvendigt at vaske din strik så ofte. Du kan blot hænge den til luftning udenfor eller tage den med på badeværelset, når du tager brusebad. Hvis og når du skal vaske din kashmir anbefaler vi uld- eller håndvaskprogram ved max 30 grader. På den måde bliver vandet ikke bliver for varmt eller tøjet vredet for meget. Ved alternativ vask i hånden, skal vandet være koldt. Benyt vaskepose. Kashmir må ikke lægges i blød eller vrides. Efter vask kan du med fordel stryge din kashmirstrik i tør tilstand, da dette vil holde den pæn i længere tid. 

Undgå at hænge din kashmirstrik til tørre på en bøjle, men læg den i stedet glat på et håndklæde og lad den tørre ved stuetemperatur. Ligeledes anbefaler vi at din strik opbevares sammenfoldet og ikke på bøjle, da det kan ødelægge strikkens struktur.

 

Viskose

Viskose taber 50% af sin styrke i våd tilstand og må derfor ikke lægges i blød, og du skal være ekstra forsigtig med at trække og vride i dem. Derudover skal du være opmærksom på ikke at vaske viskose ved for høje temperaturer, men i stedet vaskes ved skånsom maskinvask og behandle tøjet nænsomt. 

Desuden skal du være opmærksom på at viskose kan krympe mange centimeter ved vask. De fleste centimeter kommer dog igen når du stryger det tilbage til facon og/eller tager det i brug. Varmen fra strygejernet og kroppen får nemlig viskosen til at give sig. Dog kryber viskose generelt en smule, hvorfor vi anbefaler at undgå at købe tøj der er til den lille side. Husk endeligt at det altid er en god idé at vaske og stryge sit tøj på vrangen, så du ikke ødelægger overfladerne.

 

Tasker

Ved rengøring af vores tasker, anbefaler vi varmt vand og en blød klud. Vrid kluden godt, så den ikke drypper, og tør derefter tasken forsigtigt af. Efterfølgende kan tasken eventuelt tørres af med en blød, tør klud.

 

Sengetøj

Vask altid dit nye sengetøj før brug. Vask sengetøjet med vrangsiden udad og luk eventuelle lynlåse og knapper, da det også er med til at skåne farve og tekstilfibre, så sengetøjet bevarer sin blødhed. Sengetøjet kan tørretumbles, men det vil gradvist slide på fibrene. Så tør gerne dit sengetøj udendørs hvis muligt. Det medvirker også til en mere frisk fornemmelse.

 

Håndklæder

Vask dine håndklæder før brug, da det vil forbedre og optimere sugeevnen. Undgå at brug skyllemiddel når du vasker dine håndklæder. Hvis du benytter skyllemiddel vil der dannes en hinde, som forringer håndklædernes suge- og tørreevne. Vi anbefaler at du tørretumbler dine håndklæder efter vask for at mere blødhed. 

 

Vi anbefaler altid at du følger medlagte vaskeinstrukser i tøjet for yderligere informationer.